Orihuela Costa

1 million mennesker færdigvaccineret i Spanien

Vaccinationen går for langsomt.

Det går ikke så stærkt med at få vaccineret befolkningen i Spanien.

I Spanien startede man, som mange andre lande, sidst i december måned 2020 med at vaccinere, da vaccinen fra Pfizer endelig kom.

I dag har 1.000.485 mennesker i Spanien fået begge stik, som er nødvendige for at kunne kalde sig færdig-vaccineret. Det er 2,1, procent af befolkningen på omkring 47 millioner indbyggere.
Målet i Spanien er, at man senest til september har færdigvaccineret 70 procent af befolkningen. Det lykkes ikke, hvis der ikke vaccineres flere mennesker hver dag end der gøres lige nu.

Der gives 51.000 stik om dagen på nuværende tidspunkt.
For at nå de 70 procent – hvilket svarer til 33 millioner mennesker – til september, skal der i gennemsnit vaccineres 250.000 mennesker dagligt, skriver Diario Sur.

De spanske myndigheder fortæller, at leveringsproblemer har været årsag til der ikke er flere vaccineret på nuværende tidspunkt.
Man bruger al den vaccine man får, så snart man får den, fortæller de.

I går kunne Ursula von der Leyen, EU-kommissionens formand, fortælle, at man har fået lovning på yderligere flere millioner vacciner fra firmaet Moderna, hvilket vil betyde, at alle EU-lande får flere doser til at bruge i deres respektive befolkninger, end de til nu har regnet med.
Dermed er der mulighed for at vaccinere flere indbyggere dagligt.

 

 

Kommentarer