Alicante

Åbning af Danmarks grænser

Smitteøgningen de sidse 14 dage. Foto: Statens Serum Institut.

I går, lørdag den 1. maj, blev det muligt igen at rejse med god samvittighed.

Vel at mærke for dem der er færdigvaccinerede og som har været det i mindst 14 dage.
Danmarks fase 2 i genåbningen af landets grænser trådte i kraft.
Det har også den konsekvens, at udlændige der er færdigvaccinerede må rejse ind i Danmark, skriver TV2.

Udenrigsministeriets Borgerservice har dermed ændret sine rejseanbefalinger.
Det skal igen understreges, at det er anbefalinger, ikke lov eller krav, der er tale om, når UM udgiver deres rejsevejledninger.

Muligheden for at rejse har hele tiden været der, anbefalingen har dog været, at man undlader det.
Nu kan man rejse mellem de gule og orange lande – den farveskala EU og UM bruger i forsøget på at tydeliggøre landenes coronastatus. Er landene røde frarådes det fortsat kraftigt at undlade at rejse dertil.
Det gælder for landene i EU og Schengenområdet.
På Udenrigsministeriets hjemmeside kan man se er kort hvor landenes farver hele tiden opdateres.

Du kan se et kort over den aktuelle situation HER. (Sidst opdateret 28. april 2021).

Hvis et land er orange, betyder det dog stadig, at UM fraråder alle ikke-nødvendige rejser. En turistrejse er en ikke-nødvendig rejse. Nødvendige rejser handler for eksempel om erhvervsrejser eller rejse ned til syge familiemedlemmer.

Ved hjemkomst til Danmark, undgår man isolation, hvis man er færdigvaccineret.
Det samme gælder hvis man har været ramt af coronavirussen inden for de sidste 180 dage.
Endelig må medrejsende unge under 18 år også slippe for testkrav og isolation ved hjemkomst.

Samtlige partier i Folketinget – med undtagelse af Nye Borgerlige – står bag genåbningen af rejseaktiviteten for danskerne.
14. maj starter fase 3 af genåbningsprocessen. På det tidspunkt forventes det, at alle danskerne over 50 år har fået tilbudt vaccination, og kravet om anerkendelsesværdige formål vil sandsynligvis blive afskaffet for alle udlændinge der rejser til Danmark fra orange lande.

Fjerde og sidste fase af genåbningen forventes at ske senest 26. juni. Datoen er meldt ud af EU, som dagen hvor det fælles EU-coronapas er klar til brug.
Så vil danskerne igen kunne rejse på sommerferie sydpå – og andre steder i EU.
I aftaleteksten står der blandt andet, at med indførelsen af det fælles EU-coronapas, vil det være muligt at holde sommerferie i Europa og modtage turister sommerturister i Danmark – underforudsætning af, at man kan fremvise dokumentation på, at man enten er testet negativ for corona, er blevet vaccineret eller er immun (har haft corona tidligere).

 

 

Kommentarer