Orihuela Costa

Åbningsdage og lukkedage i butikkerne

Åbningsdage i 2021. Foto: Zenia Boulevard.

I Region Valencia har man en lukkelov der siger, at man ikke må holde åbent alle dage.

Sammenlagt giver regionens lukkelov tilladelse til, at der holdes åbent 40 søn- og helligdage i løbet af året.
En tommelfingerregel er, at lukkedagene ligger i første halvdel af året, mens der i anden halvdel af året er åbent næsten alle søn- og helligdage.

Tidspunkterne er valgt ud fra hvornår der er sammenhængende helligdage, hvornår der er mange turister, påsketiden og juletiden.

Lukkeloven tvang alle butikker i regionen til at holde lukket et antal søndage- og helligdage hvert år.
Den store forskel til tidligere, er lukningen af supermarkeder/butikker om søndagen. Indtil for fire år siden var stort set alle supermarkeder åbne alle søndage.

Loven dikterer, at store butikker, centre og supermarkeder kun må holde åbent 40 søn- og helligedage hvert år.
Denne aftale gælder for Region Valencia. I vores naboregioner, eksempelvis Murcia, har de ikke samme begrænsninger.

Det store indkøbscenter Zenia Boulevard, har lavet en oversigt over centerets åbningstider.
Disse kan i langt de fleste tilfælde overføres til alle andre butikker i regionen.

I dag, søndag den 2. maj, er der åbent. For en gangs skyld en søndagsåben dag på denne årstid.
Det er den eneste søndag i maj der er åbent i regionens butikker.
Fra midten af juni og resten af året, er der derimod åbent hver søndag.

De røde dage på oversigten er lukkedage.

 

 

Kommentarer