Orihuela Costa

Biludlejningsselskaber er trængte

Mange firmaer tilbyder biludlejning.

Det manglende antal turister, der denne sommer ikke kom til Spanien, har medført store huller i ordrebøgerne hos mange virksomheder.

Hele turistindustrien har lidt og lider stadig under den meget lave omsætning i deres virksomheder.
Et af områderne er biludlejningsfirmaerne.
Mange danskere starter deres ophold på Costa Blanca med at leje en bil i Alicante-Elche Lufthavn hos et af de mange firmaer, der i lufthaven tilbyder biler til udlejning.
Mange af udlejningsfirmaerne har solgt dele af deres parkeringsarealer og deres biler, skriver avisen La Razon.

Men ikke alle kan benytte sig af dette. Mange firmaer har leasingkontrakter på bilerne, som de ikke bare lige kan opsige og komme ud af. De månedlige betalinger skal falde, men indkomsten mangler.

Formodningen er, at biludlejningsfirmaerne vil miste omkring 70 procent af deres omsætning i år – måske endda mere.
Ifølge avisen La Razon vil mindst en femtedel af biludlejningsfirmaerne i Spanien gå konkurs i indeværende år. Det vil betyde enden for næsten 500 virksomheder.

Biludlejningsindustrien har foreslået, at man nedsætter momsen på biludlejning fra 21 procent til 10 procent.
10 procent er den mest almindelige momssats for turismeerhverv.
Det er noget man har bedt regering se på og overveje, for på den måde at redde større dele af erhvervet.

 

Comments