Orihuela Costa

Black Friday 2020

Mange vil handle på nettet på årets Black Friday.

Selv om coronaepidemien sætter en begrænsning for hvor meget vi bør færdes i det offentlige rum, afholdes der også i år Black Friday.

Nogle – sikkert ivrige shoppere – har været i tvivl om, hvorvidt Black Friday afholdes i dette coronaår. Til trøst for disse kan vi fortælle, at eventen afvikles. I hvert fald indtil videre som normalt, skriver Murcia News.

Black Friday 2020 starter officielt fredag den 27. november, om en uge.
Men vær opmærksom allerede nu. Mange butikker tyvstarter og vil de kommende dage friste med gode tilbud.

Der forventes dog en større ændring i købemønstret i år.
Man regner med, at netbutikkerne i år vil få endnu større handel end de plejer at have, og antallet af besøgende i de fysiske butikker vil falde.
Men mange butikker, der indtil i foråret ikke havde nethandel, er i stort tal gået i krig med denne form for handel.
Siden pandemien startede er der kommet 52 procent flere netbutikker i Spanien at vælge imellem.
Ikke mindre end knap 2 millioner nye kunder i Spanien har for første gang handlet i en netbutik.
Tendensen med at sidde hjemme foran computeren og bestille varen, er steget enormt i år.

Det forventes, at der slås omsætningsrekord i årets udgave af Black Friday.
Giganten Amazon spås til at blive virksomheden med den største omsætning.

I 2012 var der den første officielle Black Friday i Spanien. Dengang benyttede nogle tusinder sig af denne dag og måde at handle på.
I dag er det flere millioner mennesker der handler på Black Friday:
Spanien er det land i Europa der køber mest på denne store indkøbsdag.

 

 

Kommentarer