Torrevieja

Coronasmittede indlagt i Torrevieja

Hospital Torrevieja har modtaget tre nye smittede.

For første gang siden genoplukningen af samfundet, er der indlagt personer på Torrevieja Hospital, smittet med Covid-19.

I hele verden mærker man for tiden en stigning i antallet af nye smittede med coronavirus. Således også i Torrevieja. Tre personer er de sidste dage blevet indlagt på Hospital Torrevieja.

De tre personer er tre ud af 16 nye smittede der er konstateret i Torreviejas sundhedsområde, skriver Informacion.
Det er 8 flere end der var i starten af ugen, mandag den 20. juli, hvor den sidste opdatering er fra.

Også i naboområderne er der kommet nye smittede. Dog kun 4 personer. De bor i Rojales, Pilar de la Horadada, Daya Nueva og Orihuela.

 

 

 

Comments