Torrevieja

Coronasmittede skolebørn i Torrevieja

Både elever og lærer på skoler i Torrevieja sendt hjem i solation.

To skoleelever på to forskellige skoler i Torrevieja, er blevet testet positive for coronavirus.

I går, den 14. september, fandt man på to forskellige skoler to elever, der var smittet med Covid-19.
Beredskabet trådte i kraft, og man isolerede 45 af elevernes klassekammerater, skriver Información.
Det er en elev fra folkeskolen Ciudad del Mar, og en gymnasieelev fra det private center La Purisma, der er blevet testet positive for Covid-19.

Udover de mange isolerede elever, er en lærer ligeledes sendt i isolation i hjemmet, hvor de tilses af sundhedsmyndighederne.
Først når de igen er coronafri, kan de fortsætte deres skolegang.
Sundhedsmyndighederne håber, at ved den hurtige indsats og isolation af de smittede, og de der har været i kontakt med dem, kan man begrænse yderligere udbredelse af smitteudbruddet.

Ricardo Recuero , byrådsmedlem for Uddannelse i Torrevieja, og rektor for CEIP Ciudad del Mar, har udtalt, at nu hvor skolerne igen er startet, forventer man, at der af og til vil dukke lignende situationer op. Situationer hvor en eller flere elever konstateres smittet med Covid-19, med deraf følgende isolation af både den smittede og de kammerater og lærere der har været i kontakt med vedkommende.
Han mener, det er et scenarie man nok skal vænne sig til i fremtiden, indtil en effektiv bekæmpelse af Covid-19 er fundet, skriver The Leader.

 

Comments