Orihuela Costa

Flere Covid-19 udbrud end vanligt i Spanien

I går, den 22. juli, blev der konstateret 730 nye smittede med coronavirus i landet.

Der skrives og tales meget om coronavirus. Nogle gætter, nogle formoder, nogle påstår – og på de sociale medier er der mange historier og rygter om hvad der sker. Mange mener at vide alt, og er ikke sene til at dele det med verden.

Der har huseret rygter om, at Spanien var på vej til at lukke samfundet ned igen, skriver Murcia Today. Ifølge avisen er dette rygte usandt, og har ikke noget på sig.

Men antallet af nye smittede er dog steget mere det sidste døgn, end man længe har set. Foregående døgn blev 730 nye smittede diagnosticeret, fordelt over hele Spanien. Det er det største antal siden den 7. maj. I forhold til, da coronapandemien var på sit højeste, er det dog stadig ikke foruroligende, skriver Murcia Today. Men sundhedsmyndighederne beder befolkningen om fortsat at udvise forsigtighed og følge de anvisninger der gives. Hold afstand, oprethold god håndhygiejne samt bær mundbind i det offentlige rum, er anvisninger (visse steder krav om mundbind – andre steder en opfordring) fortæller sundhedsminister Salvador Illa.

I vores region, Valencia, er der konstateret 26 nye smittede.
På landsplan har man lokaliseret 224 aktive udbrud, som det sidste døgn har resulteret i 730 nye smittede. På landsplan har coronavirussen kostet 10 mennesker livet den sidste uge.

Comments