Orihuela Costa

Flere kommuner har incidenstal under 500

Region Valenci har faldende smittetal, som det øvrige Spanien oplever for tiden.

Region Murcia har tilladt åbning af dele af samfundet, hvor incidenstallet er under 500.

Det samme gælder indtil videre ikke for Region Valencia, hvor man har forlænget lukning af mange barer, restauranter, forretninger med  mere frem til den 1. marts.

Hvis man fremover lægger et incidenstal til grund for genåbningen, vil der på nuværende tidspunkt være flere kommune i Region Valencia, der ville kunne åbne.
Der er stadig stor forskel på smittespredningen og på antallet af nye smittede rundt om i vores region.
Eksempelvis er den lige nu (tallene fra 16. februar) 769,41 i Elche mens den er 100,64 i Los Montesinos.
Et incidenstal under 500 har Guardamar – 462,6, Orihuela/Orihuela Costa – 374,61, Algorfa 238,5, Rojales/Quesada 341,92 og Torrevieja – 363,58.
Kommuner med et incidenstal på over 500 er blandt andet San Miguel de Salinas – 580,05, Santa Pola – 560,27 og Alicante – 528,24.

Ifølge Informacíon viser et notat i regionen, at man anser et incidenstal under 250 som et pejlemærke for at kunne åbne igen.

På nedenstående link kan man man klikke sig frem til sit eget område, og se de sidst opdaterede tal for hvorledes incidenstallet er.

https://www.informacion.es/alicante/2021/02/16/mapa-incidencia-coronavirus-provincia-alicante-16127628.html

Kommentarer