Orihuela Costa

Forlænger coronarestriktioner

Regionens sundhedsminister Ana Barceló.
I dag, den 20. oktober, trådte forlængelsen i kraft, så vi endnu tre uger skal være ekstra påpasselige og begrænse vores sociale kontakter.
Natklubber skal forblive lukkede.
Begrænsninger for barer og restauranter, som skal lukke senest klokken 01.00 og ingen nye kunder efter 24.00.
Socialt må vi kun være 10 personer sammen.
Reglerne fortsætter indtil videre til den 10. november.
Regionens sundhedsminister Ana Barceló fortæller, at selv om der i perioden indtil da skulle ske et fald i antallet af nye smittede, vil man ikke slække på restriktionerne. Der tages stilling til hvad der skal ske, når  man nærmer sig den 10. november.
Frygten er, at smitten øges.
I Danmark fortalte statsminister Mette Frederiksen i dag, den 20 oktober, at smittetrykket er for højt, og man overvejer yderligere tiltag.
Det samme kan ske i Spanien – og alle andre lande.
Man må konstatere, at informationerne om udviklingen af Covid-19, begrænsningen og eller forhøjet antal nye smittede, hver dag kan ændre sig. Det er øjebliksbilleder vi får.
Det der den ene dag er godt ét sted, kan vise sig at være anderledes dagen efter.
Derfor opfordrer myndighederne til, at vi hele tiden agerer, som om smitten er høj.

 

Kommentarer