Orihuela Costa

Hvad kræver en rejse til Spanien?

Flere ting skal være i orden inden du kan gå ombord et fly på vej mod Spanien.

Der er stadig mange der er usikre på hvad der kræves for at rejse til Spanien.

Som med alt andet, hvor coronasituationen er involveret, er nedenstående oplysninger, det der gælder lige nu.

Restriktioner og betingelser kan ændre sig, eftersom både Spanien og Danmark opdaterer deres rejsevejledninger og betingelser hver uge/hver 14. dag.

Men lige nu gælder:

– Alle skal have en negativ PCR-test for at komme ind i Spanien.
– Også selv om man er færdigvaccineret.
– Desuden skal man udfylde en sundhedsformular fra Spain Travel Health Portal – SpTH. Den fås som en QR-kode. Kan også udskrives, hvis man ikke har en smartphone den kan ligge på.
For at beskytte dit helbred har den spanske regering gennemført en række foranstaltninger for at beskytte offentlighedens sundhed, herunder sundhedskontrol af passagerer ved ankomsten til Spanien. Fra denne hjemmeside kan du udfylde sundhedskontrolformularen og få din QR-kode, der skal vises ved ankomsten til Spanien.

Den kan ses her https://www.spth.gob.es/

Flere danskere har troet, at når man var færdigvaccineret i Danmark og fået sit danske coronapas, kunne man slippe for ovenstående tests og sundhedsfomularer.
Det kan man på nuværende tidspunkt ikke.
Alt fungerer som det har gjort længe – test og QR-formular er stadig en betingelse for at komme ind i Spanien.

Det er værd at bemærke, at det danske coronapas er dansk!

Når der internationalt er tale om et coronapas, handler det om det kommende fælles EU-coronapas, som sikkert kommer til at hedde Green Travelpass.

Først når det er aktivt, kan vi regne med der sker ændringer i hvad og hvordan vi kan rejse.
Meldingen fra EU lige nu er, at i løbet af juni måned er det fælles Rejsepas klar til brug.

Desuden er det vigtigt man kontakter det flyselskab man rejser med.
De kan have yderligere regler og betingelser for at man kan få lov til at gå ombord i deres fly og rejse med til Spanien.
Flyselskaberne kan have forskellige regler.

Vil man køre til Spanien, er det nødvendigt at kontakte ambassaderne i de lande man skal igennem – Tyskland, Frankrig og Spanien.
De kan give de aktuelle muligheder for at køre ned gennem Europa.

Lige  nu – indtil den 9. maj – er de fleste regionsgrænser i Spanien lukkede.

 

Kommentarer