Alicante

Hvornår kan vi smide mundbindet?

Kan vi snart slippe for mundbindet udendørs?

Bekæmpelsen af Covid-19 går efter planen i Spanien, og myndighederne ser lyst på situationen.

Det er blandt andet udrulningen af vaccinationsprogrammet der skaber de optimistiske toner.
Vaccinationerne foretages hurtigt og efter planen, og rigtig mange spaniere siger ja-tak til vaccinen. Dermed går det hastigt mod målet om, at mindst 70 procent af befolkningen skal være vaccineret senest til september, skriver Murcia Today.

Den spanske sundhedsdirektør Fernando Simón fortalte i går, mandag den 7. juni, at det ser ud til man kan afskaffe kravet om brug af mundbind udendørs på et eller andet tidspunkt i juli måned. “Måske endda før” sagde han endda. Men nogen garanti eller nøjagtig dato kom han ikke med.

Også i Danmark er man begyndt at snakke om, at mundbindet snart kan være fortid.
Der skal være forhandlinger med partierne og sundhedsrådgiverne i morgen, onsdag den 9. juni, hvor man vil drøfte det.

Både spanierne og turisterne ser frem til måske snart igen at kunne bevæge sig udendørs uden mundbindet. Den stigende varme på Costa Blanca gør det ikke mindre generende at skulle have mundbindet på det meste af tiden man opholder sig udenfor.

Vi må vente lidt endnu på beskeden om at mundbindet kan udelades i det fri.
Der vil sikkert fortsat skulle bruges mundbind i butikker og andre steder.
Det vil fremgå når og hvis der kommer nyt om hvordan mundbindet skal og kan anvendes fremover.

Samtidig med denne besked manede sundhedsdirektør Fernando Simón dog til besindighed. Han gentog, at vi fortsat skal være forsigtige og respektere de gældende restriktioner.
– Covid-19 er stadig blandt os, sagde han.

 

Kommentarer