Alicante

Ikke alle overholder forskrifterne

Spanien genåbnede hele samfundet i “den nye normaltilstand” og samtidig åbnede landet sine grænser for turister fra andre EU-lande.

Ikke alle steder har befolkningen og turisterne håndteret den nye frihed som de burde.

I glæde over, at det nu igen var frit at færdes i samfundet, stimlede større menneskemængder sammen for at fejre det. Og den sociale sikkerhedsafstand på 1,5 meter, kunne ikke overholdes. Ligeledes var der mange der ikke benyttede mundbind, som er et krav, når sikkerhedsafstanden ikke kan sikres, skriver TV2 News.

Det gode vejr i Spanien, med høje varmegrader, får mange til at søge mod strandene langs Middelhavet. Nu hvor der igen er kommet mange turister, kniber det for myndighederne at få folk til at holde afstanden på strandene. Til trods for der vanker store bøder hvis man overtræder reglerne.

Brud på restriktionerne og frygten for ny opblusning af coronasmitten, har gjort, at genåbningen af samfundet i visse områder er rullet tilbage, skriver El Pais.

Da lukningen af landene skete i starten/midten af marts, var Spanien et af de lande der straks indførte nogle af de strengeste restriktioner i kampen mod Covid-19.

Derfor er den spanske befolkning, især ungdommen, i dag meget glade og euforiske over igen at kunne leve i det offentlige rum, som de gjorde før pandemien gik sin gang over verden. Spanierne samles meget på gader, stræder, cafeer, barer, på strande, i parker og andre steder. Der er stor tradition for at samles ude i det offentlige rum i stedet for i privaten.
Det er dog ikke alle der forstår at administrere den nyvundne frihed, og flere steder har man set tætpakkede gader, barer og restauranter, hvorved faren for smitte øges. Spontane fester opstår i parker og på strande, hvor man hurtigt glemmer hvordan adfærden i denne tid skal være.

Mange turister opfører sig på samme måde. Endelig igen måtte man komme til Spanien, og der bliver flere steder ikke taget meget hensyn til, at Covid-19 stadig er aktivt og der derfor skal passes ekstra på i omgangen med hinanden, så smitten ikke bryder ud igen i større omfang.

Tager man som dansker til Costa Blanca, er det en god idé at holde sig fra de steder hvor man kan se der er mange mennesker.
Er stranden overfyldt, så find en anden. Det samme med baren eller restauranten. Der er masser af plads og mange serveringssteder, så man kan sagtens finde steder hvor regler følges og faren for smitte er på et minimum.
Man kan selv være medvirkende til, at store forsamlinger ikke opstår – simpelthen ved at gå igen hvis der ser fyldt/overfyldt ud.

Comments