Alicante

Ingen test for danskere ved indrejse i Spanien

Ingen test for rejsende fra Danmark til Spanien.
Danmark har for tiden et meget lavt smittetal, set i forhold til resten af EU.
Det har man bemærket i Spanien.
Derfor er der fra på mandag, den 22. februar, ikke længere nødvendigt at have en PCR-test for at komme ind i Spanien. Det gælder foreløbigt til den 7. marts, skriver Ministerio de Sanidad i Spanien.
Danmark står herefter ikke længere på den spanske liste over risikolande.
Ministeriet har udgivet lister over de lande der stadig er risikolande – og her er Danmark ikke nævnt.
Klik HER for at se listen.
For at være på den sikre side, anbefales det dog, at man, inden afrejse fra Danmark til Spanien, kontakter det flyselskab man skal rejse med, for at høre om ordningen er slået igennem – og virker.
Det er værd at bemærke, det kun gælder afrejse fra Danmark til Spanien.
Den anden vej, fra Spanien til Danmark, skal man stadig have en test klar for kunne komme ind i Danmark.
For at rejse til Danmark fra Spanien skal man ved ankomst til Danmark kunne fremvise en PCR-test eller en quicktest/antigentest der ikke er mere end 24 timer gammel.
Reglerne i Danmark siger, at børn under 12 år ikke skal have testen.
Nogle flyselskaber forlanger dog stadig at også børn til en vis alder har en test. Man bør altid spørge sit flyselskab om hvad deres regler er, da det er dem der afgører om du kan komme ombord på flyet eller ej.

Kommentarer