Torrevieja

Mand anholdt for eksplosionen i Torrevieja

Psykisk syg mand stod bag eksplosion i Torrevieja.

Lørdag morgen blev en 50-årig psykisk syg mand anholdt for at have forvoldt eksplosionen i en ejendom i Torrevieja torsdag morgen.

Manden var kendt af politiet og hans foto var blevet delt ud til butikker og byens handlende. Her blev han genkendt af personalet på et apotek, der gav besked om manden videre til politiet.
Han blev herefter anholdt af Policia Civil da han igen var på besøg i apoteket, skriver The Leader.
Han har tidligere ved flere lejligheder truet sine naboer og sagt, han ville sprænge beboelsen i luften.
Der var ingen tilskadekomne ved eksplosionen.
Der blev fundet ni butanflasker, tre campinggasflasker, flere malingsdåser og benzindåser på ejendommen. Ifølge redningsmandskabet var flere af gasflasker sat rundt omkring for netop at forrette stor skade ved en eksplosion.
14 boliger blev beskadiget – heraf to totalskadet og nærmest må siges at være forsvundet.
Flere af beboerne fra de beskadigede lejligheder er genhuset på hotel i Torrevieja, fordi det anses for farligt lige nu at vende tilbage til lejligheden.

 

 

Kommentarer