Alicante

Mors dag i Spanien

Mors Dag i Spanien den 2. maj.

I morgen, søndag den 2. maj, er det Mors Dag i Spanien.

“El dia de madre”, hedder det på spansk. En af de populæreste helligdage i Spanien, der altid falder på den første søndag i maj.
Det er Jomfu Maria der æres – Jesu moder – i katolske lande.

“El día de la madre” fejres hver første søndag i maj. Børn forbereder små gaver i børnehaver og skoler og overrasker deres mødre om morgenen med den. Blomster, kort og andre smågaver fra børn/mand/kæreste er med til at gøre dagen til Mors Dag for spanske kvinder.

Selv om det ikke er en helligdag, tilbyder mange restauranter specielle menuer. Hvis du kigger i butikkerne finder du et bredt udvalg af produkter der henvender sig til den der skal købe noget til kvinden.
Dagen nydes i familiens skød, gerne flere generationer af mødre – mor, bedstemor, oldemor. Det er mest samværet med familien der er i højsædet. Små gaver er blot en ekstra lille påskønnelse til kvinden, og det handler ikke om store, dyre gaver.

I maj er foråret i fuld gang, planterne har blomster og går i knop, og solen er for alvor ved at komme tilbage med masser af varme. I Spanien siger man, “at fejre din mor er at fejre livet og høsten”.

Der er stor forskel på hvornår de forskellige lande holder Mors Dag.
Næste søndag, den 9. maj, vil mere end 20 lande verden over fejre Mors Dag. Danmark er et af dem.

Kommentarer