Orihuela Costa

Mundbind obligatorisk i Region Valencia

Mundbind skal nu bæres af alle og altid i det offentlige rum i hele Valencia region.

Som ventet, er det nu officielt, at man skal bære maske/mundbind så snart man er ude i det offentlige rum, i hele Region Valencia – således også alle steder på Costa Blanca.

Den sundhedsansvarlige i regionsregeringen, Ana Barceló, fortalte i dag på et møde, at siden der igen blev normaltilstande i Spanien (i slutningen af juni) har smitten af Covid-19 firedoblet sig i aldersgruppen 20-40 år.
Det er den væsentligste årsag til, at man nu indfører obligatorisk brug af mundbind i det offentlige rum over hele regionen.

Mundbindet skal nu bruges selvom man kan opretholde afstand til andre. Går du uden for din dør skal mundbindet på.
Undtagelse fra reglen er ophold på stranden og i naturområder – hvis afstanden på 1,5 meter til andre kan respekteres.
Det er stadig ikke et krav at børn under 6 år bærer mundbind.

Generalitat Valenciana har sendt ovenstående plakat ud, hvori der gøres opmærksom på den nye regel.

Undtagelserne er dem der står listet op:

🔸 Strande og svømmehaller
🔸 Naturens rum
🔸 Under indtagelse af mad/drikke på restauranter, barer, cafeer mens det bliver indtaget
🔸 Personer med luftvejsproblemer og handicap
🔸 Fysisk aktivitet


Plakaten udsendt fra regionsregeringen og sundhedsansvarlige Ana Barceleó.

 

 

Comments