Torrevieja

Myg er fortsat en plage mange steder

Torrevieja Kommune er flittige til at sprøjte mod myg. Foto: Torrevieja Emergencias.

Det forholdsvis våde forår i Spanien har været perfekt for udklækningen af myg.

De mange dage med mere eller mindre nedbør har gjort, at der mange steder i længere tid har stået blank vand – noget myg er meget glade for.

Torrevieja Emergencias gør fortsat hvad de kan for at bekæmpe udbredelsen af myg.
Der sprøjtes de steder i kommunen hvor man kan se det er værst.

De fortæller, at du også selv kan yde dit bidrag til at begrænse myggene udklækkes og formerer sig.
Du skal sørge for der ikke er stillestående vand ved din bolig og omgivelser. Tøm spande, underskåle og andet der står vand i når regnen er holdt op.

Der findes mange, gode og mindre gode, råd til hvordan man kan undgå at blive stukket af myg.
Myggespray, myggelys, citron, myggelampe (ultraviolet lys) er nogle af dem.

 

Kommentarer