Orihuela Costa

Opera i det fri i Playa Flamenca

Mar Ezcurra viser plakaten for forestillingerne på Esplanaden i Playa Flamenca.

Fra den 22. juli bliver der på esplanaden i Playa Flamenca mulighed for at høre og se opera.

To gange om ugen bliver der vist nogle af de mest populære operaer. Det er live transmissioner fra Madrids Teatro Royale der vises.

På et pressemøde fortalte  Orihuelas rådkvinde for kultur, Mar Ezcurra om sommerens tilbud til befolkningen.

Operaer som Tosca, La Traviata, Madame Butterfly med flere, bliver vist på storskærm hver onsdag aften og hver søndag aften er der livekoncerter.

Både storskærms-transmissionerne som livekoncerterne er gratis. Man skal blot møde op på Esplanaden i Playa Flamenca de dage arrangementerne finder sted klokken 20.30.

Programmet ser således ud:
– onsdag 22. juli vises Puccinis opera Tosca.
– onsdag 29. juli vises Puccinis opera La Bohéme.
– onsdag den 5. august vises Guiseppe Verdis La Traviata.
– onsdag den 12. august vises Madame Butterfly.
– onsdag 19. august vises operaen Aida.

Livekoncerterne finder sted om søndagen.
– søndag den 26. juli er der en forestilling med Ginés Pérez de la Parra koret.
– søndag den 2. august spiller Trio Moon (klaver, horn og sopran).
– søndag den 16. august spiller Trio Moon igen.

Stole opsættes til publikum, og der vil selvfølgelig være taget hensyn til afstand mellem stolene, ligesom alle sikkerhedsrestriktioner overholdes under afviklingen af arrangementerne.

Mar Ezcurra fortalte, at der er begrænset plads, så det er efter “først til mølle”-princippet stolene fyldes op.

 

 

 

Comments