Orihuela Costa

PCR-test i Danmark

Teststation i Billund Lufthavn. Foto: Billund Lufthavn.

Skal man rejse til Spanien med fly, kræves det, at man har fået foretaget en PCR-test. Den skal være negativ, samt mindre end 72 timer gammel for at få lov til at gå ombord i en flyvemaskine.

Flere steder fra lyder spørgsmålet, om det kan lade sig gøre at få foretaget denne test, når nu julens mange helligdage måske lukker ned for nogle af teststederne.
Testen må jo ikke være for gammel, så man kan ikke bare få den foretaget nu, og så bruge den når det er påkrævet. 72 timer må det maksimalt være siden testen – PCR-testen – blev foretaget inden afrejse.

De 72 timer tælles fra testtidspunktet. Ikke fra hvornår du får svaret på Sundhed.dk

På Billund Lufthavns hjemmeside kan man se hvornår og hvordan man kan få foretaget en PCR-test der.
Der er opstillet to teststationer i lufthavnen.
Region Syddanmark har en og SOS International har en.

Region Syddanmark har opstillet en teststation, hvor alle rejsende kan blive testet, hvis de ikke udviser symptomer. SOS International har også opstillet en teststation, hvor man kan booke tid til en lyntest, der giver svar på testen allerede efter 15 minutter.

Den godkendte test, PCR-testen, kan man få foretaget i Billund Lufthavn, hvis man kan fremvise en billet eller boardingkort.
Svaret på testen kommer inden der er gået 72 timer. Svaret ligger på Sundhed.dk.
Det er gratis at få foretaget denne test i Billund Lufthavn.
Ved afrejse fra Billund Lufthavn kan du blive testet op til 72 timer før afgangstidspunkt.

På Billund Lufthavns hjemmeside kan man se mere om testen. http://www.bll.dk
Her vil man kunne se åbningstider generelt og åbningstider i juletiden.

På Region Syddanmarks hjemmeside kan man finde yderligere oplysninger om testmuligheder. http://www.regionsyddanmark.dk/wm524362

Rejser man fra København, er der de samme muligheder.
På Kastrup Lufthavns hjemmeside kan man læse om mulighederne her: https://www.cph.dk/praktisk/kom-trygt-gennem-lufthavnen#anchor-32849

Udover muligheden for at få foretaget en PCR-test i begge lufthavnene, kan man også få foretaget en lyntest. Det er SOS International (Billund) og Falck (Kastrup) der står for disse tests.
Testen skal man selv betale.
Testen er ikke godkendt som corona-pas-test i alle lande.

På lufthavnenes hjemmesider kan man læse mere om lyntesten.

 

 

Kommentarer