Alicante

Regionspræsident forsigtig

Regionspræsident Ximu Puig er glad for det natlige udgangsforbud.

Ximo Puig, regionspræsident i Region Valencia, har flere gange udtalt, at det ikke er sikkert alle de statslige restriktioner ophører den 9. maj, hvor landets nødretstilstand ophører.

Det er specielt det natlige udgangsforbud han er glad for. Han mener det har hjulpet regionen meget i kampen mod at begrænse smittespredningen, fortæller han til Las Provincias.

Puig beder alle om at huske på virussen stadig er der, og opfordrer til, at man ikke tror man i løbet af et døgn kan slette alle restriktioner. Det skal ske langsomt, gradvist og i takt med faldende smittespredning er hans vurdering.

Spørgsmålet er, om regionen kan få lov til, udenom staten, fortsat at opretholde udgangsforbud for befolkningen i visse perioder. Jurakyndige mener ikke det kan lade sig gøre, uden en dommer siger god for det.

Spaniens 17 autonome regioner har meget forskellige holdninger til hvad der kan og vil ske efter den 9. maj, hvor nødretstilstanden ophører.
Flere regioner – dem med meget høje smittetal – ser gerne mange af restriktionerne fortsætter.
Andre vil gerne selv vurdere – heriblandt Region Valencia.

Udover et natligt udgangsforbud forlyder det også, at man fortsat vil begrænse antallet af sociale sammenkomster. En begrænsning på hvor mange mennesker der må være samlet hvis man ikke tilhører samme husstand.

Det synes sikkert, at regionsgrænserne åbnes, så der igen bliver fri trafik i landet.
Danskere vil ligeledes lovligt så kunne køre i bil fra Danmark og til Costa Blanca.

Ximu Puig og sundhedsmyndighederne fortæller, at målet er, at få incidenstallet under 25.
Regionen er godt på vej, idet det er den region i Spanien med det laveste incidenstal.

 

 

 

 

 

Kommentarer