Alicante

Rejsevejledninger

Forvirring om hvorvidt man skal have test eller ej, for at flyve fra Alicante til Danmark.
Der sker hele tiden noget i forhold til rejsevejledninger fra et land til et andet, i forhold til Covid-19.
Rejser du mellem Danmark og Spanien er der udsendt besked fra det spanske sundhedssystem om, at de nuværende regler er forlænget til at gælde til den 6.juni.
Det betyder, at når du rejser fra Danmark til Spanien (herunder Alicante) skal du have:
– PCR-test der ikke er mere end 72 timer gammel
– udfylde covid-skema fra SpTH, så man enten får sin QR kode – eller udskriver oplysningsskemaet.
Man kan downloade skemaet på sin smartphone hvorefter QR-koden bliver sendt til telefonen. Der er en app der hedder SpTH som er enkel at bruge.
Man kan finde skemaet på Spth på PCéren og udskrive det, og manuelt udfylde det med kuglepen.
Dette papir vises i Danmark inden boarding og medbringes til Spanien, hvor det afleveres til kontrolmyndighederne (der i Alicante sidder nede ved bagagebåndene). Man får i den manuelle proces ingen QR kode tilsendt. Papiret med de oplysninger der er udfyldt, er dokumentationen.
Der er ingen undtagelser selv om du er færdigvaccineret eller har været tidligere smittet.
Rejser du fra Alicante (Region Valencia) til Danmark, kræver de danske myndigheder lige nu ingen test (quicktest har hele tiden været nok). Rejsevejledningerne fra den 14. maj undtog de gule områder i verden for at skulle lade sig teste og vise en negativ test.
Region Valencia er et gult område, og dermed er man fritaget for test når man har været i Alicante – eller andre steder i Region Valencia – herunder Costa Blanca – når man flyver tilbage til Danmark.
MEN – det er ikke sikkert luftfartsselskaberne er enige med de danske myndigheder i dette.
De kan, uanset hvad danske rejsevejledninger siger, forlange at man har en negativ quicktest at vise, der ikke er mere en 48 timer gammel, for at få lov at boarde flyet.
Derfor bør man altid spørge luftfartselskabet hvad de forlanger.
Denne forespørgsel bør foregå så tæt på afgangstidspunktet som muligt (48 timer – så kan man nå at få taget en test hvis det er nødvendigt).

Kommentarer