Alicante

Ryanair planlægger at få base igen i Billund

To Boeing-737 fra Ryanair får fra oktober base i Billund.

Flyselskabet Ryanair planlægger at etablere sig i Billund igen.

Selskabet ønsker igen at få base i Billund Lufthavn, som de havde i 2015, oplyser Ryanair på et pressemøde.
Dengang betød en faglig konflikt, at lavprisselskabet nedlagde Billund som base-lufthavn.

At få base i lufthavnen betyder, at der vil være Ryanairfly der har Billund som hjemsted.

I vintertrafikprogrammet 2021/22 ønsker Ryanair at have to fly stationeret i Billund Lufthavn. Det åbner for flere ruter ud af Billund Lufthavn.
I slutningen af oktober ankommer de to fly – Boeing 737 – til basen i Billund.

Denne gang vil man indgå lokale overenskomster, og forventer at skabe 60 nye jobs for Ryanair i lufthavnen.
Ryanair regner med at øge deres passagerantal fra Billund med 350.000 personer, så man igen kommer over en million passagerer der rejser med selskabet ud af Billund Lufthavn.

Der er lavet en analyse der underbygger disse forventninger. Danskerne længes efter at kunne rejse igen, siger talsmanden for Ryanair.

 

Kommentarer