Torrevieja

Skal basaren flyttes ?

Der er fremsat et foreslag om at den 300 m lange basar, også kendt som hippiemarked, der ligger langs havnefronten i Torrevieja skal flyttes fra området Paseo de la Libertad.
 
Det er byrådsmedlem Domingo Soler der udtaler at markedet skal flyttes til dique de Levante i forbindelse med opgradering af strandpromenaden, til stor protest fra de forretningsdrivende.
Hippiemarkedet ligger på en 300 meter lang gade og har omkring 150 boder, marked har været en stor del af bybilledet i Torrevieja og har ligget der i næsten 40 år.
Markedet åbner sidst på eftermiddagen og er altid godt besøgt af handlende og folk der er ude på en aftentur.
Byrådsmedlem med ansvar for markeder i byen, Javier Manzanares er dog heller ikke enig i Soler’s udtalelser og mener at man glemmer at tage de forretningsdrivende og handlende med på råd.
Torrevieja rådhus har også meldt ud at der endnu ikke er taget nogle endelig beslutning om hvad der skal ske med hippiemarked og at det kun er et forslag der er fremsat.
For få måneder siden kom det også frem at tivoliet på havnen også vil være lukket store dele af året og skulle markedet også flytte er det to af de helt store trækplastre på havnefronten i Torrevieja der vil forsvinde.

Comments