Information

Stor pengeseddel forsvinder gradvist

Sedlen trykkes ikke mere.

For et år siden, i januar 2019, stoppede man med at trykke 500-euro-sedlen.

Sedlen, kendt som en “Bin Laden” (alle har hørt om den men ikke set den) viste sig dengang at være det hyppigste anvendte betalingsmiddel på det sorte marked. Det ønskede man i EU at sætte en stopper for. Derfor holdt man op med at trykke nye eksemplarer af den store seddel, skriver Murcia Today.

Det har, i det år der er gået siden produktionen af sedlen stoppede, vist sig, at en del af de store sedler er forsvundet fra cirkulationen. De kan være slidt op og derfor kasseret, når de kom til en bank.
500 – eurosedlen er stadig en gangbar seddel, og der findes stadig mange derude. Så har du lommen fuld af den fine seddel, kan den stadig benyttes som betalingsmiddel. Forvent dog, at der bliver kigget og kontrolleret når den hives frem.

Men på et tidspunkt er det slut. Det forventes dog at vare en del år. Helt væk kommer den først når bankerne tager den ud af cirkulation, det vil sige, de sender den til destruktion når de får den ind i banken. Det er endnu ikke praksis, så derfor er der stadig store sedler i omløb.

 

Kommentarer