Debat og politik

Vaccinationsplan godkendt

Sundhedsminister Salvador Illa.

Tirsdag den 24. november godkendte Ministerrådet i Spanien den fremlagte vaccinationsplan.

Den spanske sundhedsminister Salvador Illa meddelte onsdag, at man havde fået grønt lys til at iværksætte den udarbejdede vaccinationsplan.

Der er tre trin i planen. Hvert trin er afhængig af hvornår man modtager bestilte vacciner. Det er ikke helt på plads endnu.
Der er dog lovning på et antal doser vaccine mod Covid-19 i januar måned 2021. Ikke de store mængder, så derfor kun til et begrænset antal mennesker.
Til marts regner man med at få mere vaccine, og man vil gå i gang med at vaccinere flere.
Til juni er forventningen, at man har al den vaccine der er brug for, så alle der vil, kan blive vaccineret.

I første fase bliver det indlagte patienter og personale på plejehjem der får vaccinen – anslået til at omfatte 2,5 millioner mennesker.
I anden fase tages al personale på sygehuse, sundhedssektoren og personer med livstruende sygdomme (særligt udsatte).
I tredje fase skulle alle der ønsker det kunne blive vaccineret mod coronavirussen.

Sundhedsministeren fortæller, at vaccinen er sikker og fri for bivirkninger. Man vil desuden følge nogle af dem der bliver vaccineret for at høste erfaringer – og sikre sig, at vaccinen virkelig er fri for (væsentlige) bivirkninger.

Alle lande i EU har lavet en samlet bestilling. Vaccinen distribueres af EU til alle medlemslandene i forhold til indbyggertallet.
Spanien har fået lovning på 140 millioner doser.
Sundhedsministeren siger, man forventer at ville gennemføre 80 millioner vaccinationer på landets befolkning, der udgør godt 47 millioner mennesker. Man forventer hver person skal have to doser.
Vaccinationen vil foregå på landets sundhedshuse.

Der vil ikke blive tvunget at modtage vaccinationen. Myndighederne håber og beder om, at størstedelen af befolkningen vil lade sig vaccinere, så landet kan slippe ud af kløerne på Covid-19.

Samtidig med at vaccinationerne foregår, skal man fortsat efterleve regler og restriktioner i forhold til at undgå smittespredning.
Det betyder, at man skal fortsætte med mundbind, god håndhygiejne og holde afstand.
Hvorledes de sociale kontakter fremover skal og kan håndteres, er der ikke på nuværende tidspunkt nogen bud på. Det vil afhænge af hvor mange der bliver smittet.

“Overførslen af coronavirus stopper ikke, før der er et tilstrækkeligt antal immune”, udtaler Salvador Illa.

 

 

Kommentarer